Udtrædelse (efter eget ønske) af Tulstrup menighedsråd har givet et og andet at gøre med hensyn til at få min efterfølger i rådet, Kirsten Lund, sat ind i arbejdet og overdraget hende det materiale, hun nu skal styre med. Kirsten er et udadvendt, velbegavet, hurtigtopfattende menneske med energi. Samarbejdet er en fornøjelse.
Der går stadig megen tid ved mac'en, både rimelig nyttigt og mindre nyttigt brugt. Jeg er af nævnte Kirsten blevet gjort opmærksom på en bog med den en anelse kryptiske titel: "Ledelse af tro". Set med et tidligere menighedsrådsmedlems øjne det bedste der hidtil er kommet på markedet i den genre, velskrevet, bygget på stor viden og erfaring som den er. Gid den bog må blive læst og må inspirere menighedsrødder så vel som andre! Jeg sluttede en anmeldelse af bogen til vort lokale kirkeblad med at citere digterpræsten H.C.Hostrup,. Han har skrevet en sang til folkehøjskolen, som bruger andemad som billede på det, der er gået helt eller næsten i stå. De to sidste linier lyder:
"Oprør vi priser ej, nej stop!
Men skål for den, der rører op!"
