Mon det gik sådan til?

Så vidt jeg ved har ingen forsøgt at foretage udgravninger i Tulstrup kirkes umiddelbare nærhed.
Nogle studerende og en kvindelig underviser fra Aalborg universitet besøgte for en del år siden Tulstrup og kirken, mens jeg var til stede. Damen var ret sikker på, at hvis man gav sig til at grave ville man i området omkring kirken finde spor efter den storbonde-gård, som efter hendes opfattelse med sandsynlighed har ligget tæt på det sted hvor kirken engang i 11-hundrede-tallet blev rejst og stadig ligger.
Læreren fra Aalborg ræsonnerede sådan, at en storbonde (som kan have heddet Tul) er brudt op fra landsbyen Tørring ca. 1 km mod vest, har fundet sig et sted i nærheden, hvor han har slået sig ned og bygget sig en gård. Andre har fulgt ham efter og har bosat sig i hans nærhed. Den nye landsby, som derved opstod, har fået navn efter ham der først flyttede ud: Tulstrup, dvs Tuls torp. "Torp" er et gammelt ord i dansk og har haft forskellige betdyninger. I middelalderen, da Tulstrup blev til, betød ordet "en udflytter- landsby". På den tid er den nye tro, kristendommen, fra et missionscenter (formentlig Århus), trængt ud i det omgivende land. De ledende i landsbyen har ment at det ville være godt at hylde den kristne Gud. Det kunne man gøre ved at få bygget en kirke.
En stor opgave og hårdt arbejde! Kirkehuset skulle hæve sig over de omliggende lave gårde. Det skulle - i hvert fald i Jylland - være bygget af store sten, som skulle hugges til kvadre, før der kunne bygges med dem. Et enormt slid, for allerførst skulle stenene jo være bragt til veje. Enhver kan selv tælle efter, hvor mange sten der har skullet hentes fra nær og måske fjern og derpå forarbejdes for at bygge Tulstrup kirke. Ud fra kirkens kvadersten kan man skønne, at adskillige af dem må have vejet op mod en ton eller mere.

En dag står kirken så færdig. Folk fra sognet har fulgt lyden af skralden, som præsten er gået rundt i landbyen med for at kalde folk til messe.
Mændene har stilet mod mandsdøren i syd. Stående foran døren (våbenhuset blev føjet til flere hundrede år senere) har de set Kristus i stenrelief, hugget således at hans korsdød antydes, men at han samtidig vises som ham der har sejret over døden. Det er den sejrende Kristus de ser. Og hvis de er kommet til formiddagsmessen har de kunnet se ham,, fordi solen ved den tid har stået skrøt ind, så relieffet er trådt frem. Kvinderne er gået til "deres" dør i nordsiden af kirken. Over døren er et relief: Jomfru Maria med et stort Jesusbarn på sit skød, hilst af ærkeenglen Mikael med en palmegren i hånden.
Det er også ærkeenglen Mikael, man kan se på kvindedørens venstre karm. Ærkeenglen Mikael er dragedræber, det ondes overmand. At Mikael optræder i disse relieffer hænger sammen med at Tulstrup kirke er indviet til ham. Havde den ligget i et bysamfund med flere kirker havde den heddet "Skt. Mikael".
Hvorfor dog et relief, som det har kostet tid at udføre - og som så det meste af døgnet nærmest ikke er til at se, selv om stenene er fint udhuggede? Kun i sommerhalvåret, tidligt om morgenen eller et par timer efter kl. 6 om aftenen har folk i solskin tydeligt kunnet set relieffet, som da kaster skygge, . Endnu værre er det inde i kirken med de to fint udhugne sten lige under korbuen i muren mellem kirkeskib og alter og som "bærer" triumfbuen. Kirkegængeren af i dag kan ikke se noget relief i "kragstenene", som de kaldes (men nok føle dem med hænderne). Drageslyngene på disse sten kan måske ses tydeligt omkring kl. 6 morgen nogle dage i midsommeren (jeg har ikke prøvet). Men reliefferne skulle åbenbart sidde der.

Når vi mennesker i dag ser relieffer i kirkerne fra 1100-tallet taler vi om middelalderlig kirkekunst. En museumsmand, Otto Norn, har skrevet en bog om de jyske kvaderstenskirker. Heri har han gjort opmærksom på, at de relieffer, som pryder .bl.a.. Tulstrup kirke, ikke er kunst i vores betydning af ordet. Nej, de er forkyndelse. Folk i Middelalderen kom ikke i kirken for at se kunst. De kommer for kristentroens skyld, og den er for dem noget helt nyt, så de har noget at lære. Læse kan de ikke. Men reliefferne (og kalkmalerierne i nogle kirker, men ikke Tulstrup, hvor de er kalket over) kan fortælle dem om den nye tro.

Hvad jeg ovenfor har skrevet om Tulstrup kirke er oplysninger jeg har modtaget flere steder fra og sat sammen til denne lille fortælling - halvt fakta, halvt fantasi - om en af de o. 700 kvaderstenskirker der blev rejst i Jylland i løbet af 1100-tallet.