Slagsmålet
Èn gang i mit liv har jeg været i rigtigt slagsmål.
Hvor gammel jeg var, ved jeg ikke - måske 6 eller 7 år.
I et gulkalket hus på den anden side af den vej, der førte ud gennem "Vesterbyen" i min fødeby Askov, havde en gammel skomager sit værksted. og sin bolig. I huset boede også en yngre familie, som havde 3 børn, måske flere. Jeg husker den ældste, Holger, hans lidt yngre søster Emilie (kaldet Mille) og en endnu yngre søster, hvis navn jeg har glemt.
Højskolens allernordvestligste hjørne lå kun sognevejens bredde fra skomagerens sydøstlligste hjørne. Det var nemt at smutte fra den ene til den anden grund.
På højskolesiden var der fra nævnte hjørne og ca.15 m sydpå en plæne med frugttræer. En øst-vest-gående havegang skilte plænen fra et område med stikkelsbær-, ribs- og solbærbuske.

En dag stod jeg sammen med Holger og de to piger mellem stikkelsbærrene og vi gnaskede i os, mens snakken formentlig gik. Hvordan det gik til, husker jeg ikke mere, men snakken skiftede karakter. Grunden til skiftet står mig ikke klar. Jeg gætter på at vi var kommet ind på et emne, som kunne indeholde "sprængstof". Jeg var den velbjergede søn af højskolens forstander, mens Holgers far, enten han havde arbejde eller var arbejdsløs (årstallet har formentlig været 1933), har haft en langt mindre indkomst. Der kan været faldet ord, som virkede som om en lunte blev tændt. Holger og jeg kom i et voldsomt og indædt slagsmål. Det gik næppe stille af. Pludselig stod Holgers far der og fik os skilt ad.
Vi græd nok begge - måske græd pigerne også.

Få dage senere fik jeg at vide, at Holger var syg. Han havde fået lungebetændelse, en sygdom, som dan gang (penicillin ukendt) var yderst alvorlig. Et par dage efter fik jeg igen nyt fra skomagerens hus: Holger var død. Gamle fru Appel havde været hos familien i de sidste timer han levede, og hun og familien havde sunget for ham.

Sammenstødet mellem Holger og mig, som ikke nåede at blive forligt, efterlod en lille "mental byld", som med tiden er blevet meget mindre, men som har efterladt en lille øm plet i sindet.